UDVIKLING OG DESIGN mv.  - vi tilbyder følgende produkter

Hjemmeside - Small
En "statisk" hjemmeside - faktisk et elektronisk visitkort eller brochure - hvor indholdet er en generel profilering af virksomheden og dens produkter og med mulighed for at sende emails. Siden indeholder typisk tekst og billeder, der kan rummes på 1-3 sider. Vedligeholdelsesbehovet er lille.

Hjemmeside - Medium
En hjemmeside, med mulighed for interaktion. Den består  typisk af forside, der bedst mulig profilerer virksomheden samt en menu med link til emner, man ønsker beskrevet på underliggende sider. Typisk 4-8 sider med for eksempel  Firmaprofil, Produkter og ydelser, Service, Priser, Email-kontakt og lignende. Udformes således, at brugeren kan navigere rundt efter eget valg. Eksempel på en sådan side, som vi  har lavet er  Ristorante Big Due

Hjemmeside - Large 
Den dynamiske og interaktive hjemmeside er i sit udgangspunkt som den traditionelle, men indholdet kan påvirkes af brugerne og administrator. Dette kan anvendes til så mange ting, at kun fantasien sætter grænser. Et par jordnære eksempler er:  Kursuskatalog -  Ejendomme til salg  - Medlemsadministration i idrætsforening - Tidsbestillingssystem til fx frisør eller tandlæge.

Med udgangspunkt i en database programmeres regler, udtræk, indtastningsbilleder både til kundebrug og administrationsbrug mv. således at hjemmesiden reelt udgør et IT-system, hvor programmerne ligger på hostserveren.

En databaseløsning anbefales, hvis man har varer/tjenesteydelser, der skal præsenteres og fx bestilles/købes/betales på hjemmesiden - og hvor emnerne som oftest kræver ajourføring. Eksempel på et sådant site, som vi har lavet er www.gosserne.dk

Denne type hjemmeside er ved at overhale den traditionelle statiske hjemmeside, hvilket er en naturlig udvikling, da handel og med varer og tjenesteydelser via nettet i dag er meget udbredt.

Specialfunktioner:
Udvikling af service- og administrationsmoduler tilgængelig for alle brugere eller beskyttet med brugernavn og kodeord.
Eksempler:

  • Kunde/medlemsregister, hvor vedligeholdelse sker af kunden/medlemmet
  • Kalender/opgavestyring: Booking af aftale, udfyldelse af arbejdsseddel info til kunde mv. alt online uden papir forsinkelser etc.
  • Netbutik: præsentation af varer/ydelser og evt. betaling via betalingsmodul 
     
Søgemaskineoptimering
Det voksende antal hjemmesider og søgemaskinen Google’s store dominans, gør det nødvendigt at planlægge en strategi og gennemføre en egentlig søgemaskineoptimering, hvis man ønsker sin hjemmeside bragt frem i førerfeltet. 

Formålet er opnåelse af markant flere relevante besøg med mulighed for at øge virksomhedens branding og forretningsomfang.

Under 10% af danske hjemmesider er optimeret til søgemaskiner. læs mere om søgemaskineoptimering

Rådgivning om IT-løsninger
Når man skal have udført IT-løsninger vil det ofte være en fordel at lade en eller flere udbydere afgive tilbud og lade en uafhængig trediepart professionelt vurdere og rådgive om tilbudenes kvalitet før der træffes en afgørelse. Dette er et område, hvor vi tilbyder vores ekspertise og erfaring på området.

Før der indhentes tilbud, kan det for mange virksomheder naturligt være svært at formulere kravsspecifikationen med den dybde og bredde, som der faktisk kræves, hvis man vil være sikker på, at flere tilbudsgivere byder på den samme opgave. Og  det skyldes ganske enkelt, at man ikke har den tilstrækkelige ekspertise i virksomheden. Her stiller vi os gerne til rådighed for udførelse af kravsspecifikationen i samarbejde med virksomheden.

Servicering  af hjemmesider
En  hjemmeside skal være aktuel, fejlfri, og skal vises hurtigt, ellers mister de besøgende interessen og bliver irriteret. For at kunne leve op til disse krav kræver det normalt en løbende vedligeholdelse af sitet. Vi tilbyder to koncepter:

TotalService:
En fastprisaftale, som indeholder alle former for rettelser og tilføjelser til eksisterende sider og op til 3 helt nye sider på initiativ af kunden.

I TotalService indgår også, at vi holder siden under opsyn og sikrer, at eventuelle uhensigtsmæssigheder bliver rettet og tager initiativ til forslag til forbedringer over for kunden. Dette skal sikre, at hjemmesiden til enhver tid er sund og profilerer kunden bedst mulig på et hastigt udviklende internet.

SpotService
Betaling pr. ordre, som udelukkende indeholder rettelser på kundens initiativ. Rettelser udføres indenfor 3-14 dage. Kunden faktureres efter forbrugt tid, men med en rabat på 25% af vores normale timelønssats. Minimumsfakturering er 1 time.

 


Produktoversigt
Udviklingsforløbet
Priser
Vedligeholdelse
Hosting/webhotel

Søgemaskineoptimering